Del denne artikel:
I samarbejde med en af de danske producenter af spraydåser, har Geopal udviklet et system til detektering af eventuelle lækager fra spraydåser.
Aerosoler bruges som drivmiddel til spraydåser og hvis de frigives f.eks. pga. utætheder, kan de udgøre brand- og eksplosionsfare. Alle dåser skal derfor tæthedsprøves for at sikre at de under opbevaring, transport og videresalg ikke udgør nogen risiko for at forårsage skade.
Lovgivningsmæssigt betyder det, at der skal overholdes regler til transport af farligt gods ADR 2011 for vej, og aerosoldirektivet 75/324/EØF.
Alle spraydåser skal testes for at sikre at de ikke lækker mere end 2×10-3 mbar ved 20°C. Hver enkelt dåse testes ved at der sænkes en kop ned over ventilen. Denne kop er forbundet med en gasdetektor gennem en slange og pumpe, der sikrer et flow på 0,1 l/sek.
Har du et særligt behov eller står med en speciel udfordring?
Geopal har flere års erfaring i specifikke kundeløsninger, og skræddersyr gerne en løsning til dig. Kontakt os og hør nærmere om mulighederne.