Del denne artikel:
Fornyelse i Teknisk Afdeling og Service
Vi udvidede tidligere i år vores tekniske afdeling med to dygtige ingeniører, Gustav og Nicolai. De har bidraget med deres eksplosive idéer og løsninger til udviklingen af vores produkter, og de har blandt andet udviklet et nyt Bluetooth-modul. Modulet kan tilsluttes vores gasdetektorer, og den er specielt designet til at lette arbejdet for vores serviceteknikere, når de skal kalibrere og aflæse data fra gasdetektorer, som er placeret på vanskelige eller svært tilgængelige steder.
“Med Bluetooth-modulet kan vores serviceteknikere anvende deres mobile enhed og nemt opnå forbindelse til gasdetektoren og dermed få adgang til dens indstillinger og data i realtid.”
Derudover, i samarbejde med R&D samt produktionen, har de udviklet en ny serie af elektrokemiske sensorer, bl.a en banebrydende oxygensensor med tre ben. Denne sensor har både nem installation og udskiftning samt en levetid på over 60 måneder. Gustav og Nicolai tog også initiativ til at erhverve kontoret en 3D-printer, og nu kan vi printe alle vores gasdetektorer på få minutter! Nej, dog ikke, men vi er begyndt på at printe vores egne spulehætter med Geopal logo!
Disse spulehætter er udviklet til at beskytte sensorerne mod vand og sikre pålidelig ydeevne selv under ugunstige vejrforhold. 3D-printeren hjælper også markant i produktudviklingen ved at strømline test af nye produktkoncepter og -justeringer, da vores produktionsteam og teknisk afdeling hurtigt og nemt kan omdanne deres innovative idéer til håndgribelige prototyper. Dette har ikke kun accelereret innovationstempoet, men også optimeret det overordnede produktionsflow, hvilket sikrer effektivitet og præcision i vores udviklingsprocesser. Ud over at forbedre vores produkter og flow, har deres ungdommelige og energiske ånd tilføjet masser af humor og glæde til vores hverdag!
Vores serviceteam er også blevet beriget med fire nye serviceteknikere. I løbet af året har vi haft fornøjelsen af at byde velkommen til to kompetente serviceteknikere, både i øst og i vest. Bo og Michael bragte ikke kun deres tekniske færdigheder med sig, men også en fantastisk energi til serviceafdeling Øst. De er hurtigt blevet en integreret del af teamet, og selvom de kun har været her et par måneder, føles det som om, at de har været en del af Geopal-familien i meget længere tid! I december kom Jan og Michael til serviceafdeling Vest. Deres ekspertise har allerede haft en positiv effekt, og vi er så glade for at have dem om bord. Vi ser frem til at lære dem endnu bedre at kende!
Fire udstillinger i Danmark og Tyskland
Herefter deltog Christian i Functional Safety, hvor han præsenterede vores SIL2 godkendte gasdetektor GP-NOVA, og med en SIL2 godkendelse opfylder GP-NOVA kravene til ekstrem funktionssikkerhed og stabilitet.
Henrik deltog i årsmødet hos Spildevandsteknisk Forening, som har fokus på spildevand. På grund af risiko for udslip af giftige og eksplosive gasser på anlæg med spildevand, er detektering af metan, svovlbrinte og benzin afgørende for at undgå arbejdsulykker og personskade. Henrik præsenterede vores håndholdte gasdetektorer med indbygget man-down funktion, som sikrer maksimal sikkerhed for medarbejdere, der arbejder alene.
Ved årets sidste messe besøgte Christian og Malthe Düsseldorf i Tyskland for at deltage i A+A, og her var GP-NOVA også i fokus.
“A+A er verdens største og førende begivenhed inden for sikkerhed på arbejdspladsen, og derfor var det et must for os at deltage!”
Det betød meget for os at møde så mange dygtige og engagerede fagfolk fra branchen samt at præsentere GP-NOVA til denne prestigefyldte og betydningsfulde begivenhed. Vi ser virkelig frem til A+A i 2025!
Det har dog ikke kun været hårdt arbejde i 2023 – heldigvis! Vi deltog også i et par sociale aktiviteter. Et af højdepunkterne var en unik og vidunderlig middag under jorden i en gammel krigsbunker, komplet med vin og cocktails. Vi spillede også lasergame og deltog i DHL med masser af kampgejst!
Vi har endnu et arrangment planlagt i februar, så vi glæder os til 2024!
Prognose for 2024
Som vi tidligere annoncerede i år, flytter Geopal fra Vedbæk til Farum i 2024.
I 2002 flyttede vi til Vedbæk i vores nuværende kontor, og i 20 år har vi udviklet og produceret gasalarmsystemer på netop dette kontor. Da vi er tæt på at være knap 30 ansatte, er vi vokset fra vores kontor, og vi ser frem til den ekstra plads og til at få nye minder.
Vi glæder os til at byde dig velkommen på vores nye adresse i 2024.
Ud over spændingen ved at flytte ind i et nyt domicil, kan vi dele endnu en spændende nyhed: Geopal får en frisk og ny hjemmeside i 2024! Det har været længe undervejs, og vi er i øjeblikket fordybet i den kreative proces, og i gang med at skabe et nyt design og inkorporere spændende funktioner. Vi kan ikke vente med at afsløre det endelige resultat.
Vi er dybt taknemmelige for alle jer, der har fulgt og støttet os i løbet af 2023, og vi ser frem til at dele flere særlige øjeblikke med jer i de kommende år. Uanset om det er digitalt eller ansigt til ansigt, håber vi på at holde kontakten med jer i det nye år.
Med ønsket om, at I må komme sikkert og godt ind i 2024!