Servicetekniker Sebastian slikker sol


Del denne artikel:


Smuk morgen vores dygtige servicetekniker Sebastian er stået op til!

Inden Sebastian tog en velfortjent pause og nød udsigten over København, foretog han det årlige eftersyn af AGA anlæg hos en af vores kunder. Sebastian har blandt andet kalibreret og testet gasdetektor GJ-C, som i dette tilfælde detekterer for R-1234ze. R-1234ze er et brandfarligt kølemiddel, og netop derfor har vores kunde behov for gasdetektering.

Gasdetektorerne overvåger kontinuerligt eventuelle gasudslip og giver alarm ved nåede grænseværdier. Herefter udsendes signaler til kontrolrummet, hvorefter køleanlægget automatisk lukker ned og varsler medarbejderne, mens niveauet af udslip stadig er lavt med minimale risici til følge.
Gasdetektoren er placeret ved gulvniveau, da R-1234ze er en tung gas. Tunge gasser vil lægge sig som en ”dyne” ved gulvet, og derfor placerer man detektorerne ved gulvniveau. Langt de fleste gasser er tungere end luft, dvs. deres molekylevægt er >28,96 g/mol, og de vil derfor falde ned og lægge sig ved gulvniveau.

Når man arbejder med kølemiddel, er det nødvendigt med gasdetektering, og foruden placering af gasdetektoren findes der andre specifikke krav og regler, man bør være opmærksom på. Derfor er det essentielt med en professionel servicepartner, som kan rådgive dig og din virksomhed, så både du og dine medarbejdere kan arbejde sikkert og trygt hver eneste dag.
Læs også vores artikel: Gasalarmer til kølemiddel

Sebastian og resten af vores serviceteam er heldigvis kun et opkald væk – så tøv ikke med at kontakte os. Så skræddersyr vi en brandvarm serviceaftale sammen til dig!

Nyheder

Kontakt os nu

Du er altid velkommen til at kontakte os

på telefon, mail eller via kontaktformularen.

Telefon

+45 45 67 06 00

Øvrige support

I tilfælde af akut behov uden for normal kontortid
kontaktes én af vores teknikere: Find medarbejder

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.