Gasdetektering til den maritime sektor
Gaseksplosioner til havs er mareridtsscenariet for ethvert rederi – ikke mindst for kollegerne ombord. Hvor vi kan gøre noget for at minimere risici, skal vi med andre ord gøre noget. Derfor har Geopal udviklet og lanceret en produktlinje specialdesignet til den maritime sektor.
Løsningen er udviklet til at fungere i lukkede omgivelser som fx maskinrum, transportbeholdere, containere og gastanke – områder, hvor der grundet begrænset ventilation let udvikles giftige eller eksplosive gasser.
Flere risici minimeres med AGA-anlæg
Effektiv detektering af oxygen er nødvendig i lukkede rum, hvor oxygen anvendes i forbindelse med organisk nedbrydning (transport af korn), oxidering af metaller (rust) eller simpelthen fortrænges af andre gasser (fx. inergen, kuldioxid, nitrogen).
Der er altid risici, når forskellige gasser blandes, så betydningen af at have et korrekt installeret AGA-anlæg ombord er absolut nødvendig for medarbejdernes sikkerhed. Giftig gas udvikles bl.a. ved forrådnelsesprocesser og skimmelsvamp (detektering af CO2 i ballasttanke). Eksplosive kulbrintedampe forekommer ved forbrændingsprocesser i maskinrum samt brint ved ladning af batterier.
I forbindelse med overgangen til mere “grønne” brændstoffer som methanol og ammoniak er der også her et behov for gasdetektering. Iht. Clean Notification er der også et krav om detektering af potente drivhusgasser som fx. freon (HFC & HFO), som kan forekomme både i kompressorrum og køle/frostrum. Det er især vigtigt på LNG- og LPG-tankere med meget store køleanlæg, da gassen pga. komprimering køles voldsomt ned for at man kan transportere så store mængder som muligt.
Vil du vide mere om, hvordan Geopal kan hjælpe din maritime virksomhed med AGA-anlæg og sikring i af lukkede rum – så kontakt os her.