Detektering af gas i UPS-, batteri- og truckladerum
Brintudvikling i forbindelse med batteriopladning kan hurtigt udvikle sig til at blive farligt, hvis brintkoncentrationen bliver for høj i ladeområdet. I yderste konsekvens kan det resultere i akut eksplosionsfare, hvis der ved opladningen opstår en så høj brintudvikling fra batterierne, at der udvikles såkaldt knaldgas.
Knaldgas opstår, når hydrogen og oxygen blandes. Knaldgas er energirig og uhyre eksplosivt i et stort koncentrationsområde (4-77 vol%) sammenlignet med andre gasser fx metan (4,4-16,5 vol%). Eftersom hydrogen er lettere end luft, er det vigtigt at sørge for, at batteriet ikke monteres et sted, hvor der kan opstå gaslommer, hvor gassen kan samles og nå en eksplosiv koncentration. Blot en lille gnist kan antænde gasblandingen, og resultere i en kraftig eksplosion.
Gasudviklingen sker primært under opladning, men også under afladning og hvile. Risikoen kan mindskes ved korrekt ventilation og gasdetektering i UPS-, batteri- og truckladerummet for at forhindre eksplosive blandinger. Gasdetektorer skal være godkendt til brug i eksplosionsfarlige områder. Dem kan Geopal levere sammen med brancheledende ekspertise på området.
AGA gasdetektering i ladeområder
Vi kan også hjælpe din virksomhed med at opsætte og installere en effektiv AGA gasdetektering i ladeområder tilknyttet lagerhaller, godsterminaler, produktionsvirksomheder eller andre virksomheder, hvor eldrevne gaffeltrucks er en del af arbejdsdagen.
Ud over øget sikkerhed er der også en energimæssig fordel ved at installere et AGA-anlæg. Mange virksomheder vælger at ventilere sig ud af problemet – ofte med store energiomkostninger til følge. Ved at installere et AGA-anlæg i ladeområdet, styres ventilationen efter behov, hvilket kan ses med det samme på næste varmeregning.
Vil du vide mere om, hvordan Geopal kan hjælpe din virksomhed med AGA-anlæg og sikring af UPS- batteri- eller trukcladerum – så kontakt os her.