Vil du være med til at producere gasalarmer til hele verden?


Del denne artikel:


Du bliver en del af vores produktionsteam, som varetager alt fra samling, montage, test og kalibrering af vores gasdetektorer og centraler. I perioder har vi mange og komplekse kundespecifikke tilpasninger, ligesom vi har dage med store produktionsserier.

Produktionsdokumentation og produktionsmodning vil ofte også være et tæt samarbejde med udvikling/teknisk afdeling.

Produkterne er alle udviklet i huset med hjælp fra diverse underleverandører, mens produktion af print og halvfabrikata hovedsageligt bliver produceret hos underleverandører i udlandet. Vores produktion består derfor primært af slutsamling samt test og kalibrering, og vi kan derfor levere en stor volumen med få effektive hænder.

Kvalifikationer

Det kan være, at du har en baggrund indenfor elteknik, men det vigtigste er, at du brænder for en hverdag med tekniske produkter, og at du har lyst til at lære nyt.

Vi ser gerne, at du er initiativrig og god til at spotte opgaver og behov og ikke er bange for selv at finde en løsning. For at trives i jobbet er det vigtigt, at du har det godt i et uformelt selvstændigt arbejdsmiljø. Du har et lyst sind og lysten til at bidrage til fællesskabet og den gode stemning.

Som person er du ansvarlig og pligtopfyldende. Du evner at sætte dig i vores kunders sted og forstår vigtigheden af, at varerne når ud til tiden. Du er grundig og ordentlig og arbejder med en god del præcision og motiveres af at udføre kvalitetsarbejde. Hos Geopal er sikkerhed og kvalitet vores førsteprioritet, da vores gasalarmer hænger i store dele af verden og hver dag er med til at sikre menneskeliv.

Vi tilbyder

Vi tilbyder en stilling i et trygt og godt arbejdsmiljø i en mindre virksomhed i vækst, hvor du bliver en del af et rummeligt miljø i en flad organisation med korte kommunikationsveje. Vi fokuserer meget på mennesker, både dem vi arbejder for, og dem vi arbejder med.
 
Hos os går vi meget op i:
 
  • Sjov hverdag. At det skal være sjovt at gå på arbejde. Vi griner hver dag og passer på hinanden.
 
  • Fællesskab. Vi går op i fællesskabet. Derfor spiser vi eksempelvis morgenmad sammen hver mandag, og vi har årlige arrangementer som DHL (ja, vi er der mest for øllene) og grillhygge m.m.

 

  • Forskellighed. At vi har mange forskellige personligheder, og at der skal være plads til alle. 

 

  • Fleksibilitet. Vi har en høj grad af selvbestemmelse og fleksibilitet. Blot det er afstemt med kollegaerne.

 

  • Samarbejde. Vi samarbejder på alle niveauer, og har tillid til hinanden og ser muligheder frem for begrænsninger.

 

  • Stabilitet. Vi er en dansk ejet familievirksomhed og har ingen investorer til at bestemme. Vi har lav medarbejderomsætning og meget lange ansættelser.

 

  • Sund økonomi. Vi har en sund økonomi og sætter en ære i at tjene pengene, før vi bruger dem. Vores kunder findes i mange industrier og vi er derfor ikke så konjunkturfølsomme og høj jobsikkerheden.
Vi tilbyder ligeledes pensions- og sundhedsordning.

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din skriftlige ansøgning. Ansøgningen uploades HER senest den 11. september 2022.

Har du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at ringe til rekrutteringsansvarlig Anne Brink Frederiksen på tlf. 3131 7244.

GEOPAL® udvikler og producerer alarmsystemer til detektering af gasser/dampe, kulilte, oxygen, kuldioxid mv. til brug i industrien. Endvidere udfører vi service og reparationer på egne produkter. GEOPAL® produkter er kendt for sit høje kvalitetsniveau, hvoraf flere ATEX, IECEx og SIL certificered af bla. TÜV.

Vi er ISO 9001:2015 og ATEX-produktionen certificeret. GEOPAL® lægger stor vægt på kvalitet – at være troværdige og yde vores kunder en professionel rådgivning og service. GEOPAL® har ca. 24 ansatte og er beliggende i Vedbæk nord for København med afdeling i Vejle.

Nyheder

Kontakt os nu

Du er altid velkommen til at kontakte os på telefon, mail eller via kontaktformularen.

Telefon

+45 45 67 06 00

Øvrige support

I tilfælde af akut behov uden for normal kontortid kontaktes én af vores teknikere: Find medarbejder

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.