Del denne artikel:
Brænder du for analyse, design, produktudvikling, test, dokumentation, frigivelse, vedligeholdelse samt optimering af produkter, der beskytter liv og materiel? Kan du arbejde både selvstændigt og sammen med andre? Ønsker du et job, der udvikler dine tekniske og personlige færdigheder? Så har vi muligvis det rette job til dig.
Jobbet
Vi er en virksomhed i hastig udvikling med en voksende produktportefølje. Derfor søger en elektroingeniør til vores Teknisk Afdeling, der både kan påtage sig et bredt teknisk ansvar og fungere som bindeled mellem vores forskellige afdelinger og samarbejdspartnere.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Vedligeholdelse og udvikling af eksisterende og nye produkter, i samarbejde med bla. vores eksterne samarbejdspartnere
- Optimering og opdatering af dokumentation, hardware og software
- Forbedring af processer inden for produktion, test, dokumentation, arkivering og sporbarhed
- Yde teknisk support internt og eksternt
- Sikre effektiv kommunikation og samarbejde på tværs af afdelinger
- Samarbejde med underleverandører og certificeringsorganer
Derudover kan der opstå ad hoc-opgaver, hvorfor stillingen kræver tilstedeværelse on-site.
Hvem er du
Du er ansvarsbevidst, loyal og målrettet. Du er altid klar til at lære noget nyt – selv når du synes det er udfordrende. Du er serviceminded og formår at bevare overblikket når situationen kræver det. Du har en proaktiv tilgang til problemanalyse og kan levere løsningsforslag både selvstændigt og i samarbejde med andre, også selv om tidsfristen er kort. Du kan planlægge og gennemføre dine projekter på den mest effektive måde og vægter korrekt dokumentation og afslutning af projekter højt. Sidst med ikke mindst, nyder du at samarbejde med andre mennesker og er god til at koordinere på tværs af organisationen.
Dine kompetencer
- Du er uddannet elektroingeniør
- Du har erfaring med Office-pakken og Dynamics 365
- Du kan arbejde med layoutværktøjer som OrCAD og Eagle
- Du har Programmeringsfærdigheder i C
- Du kan anvende LabVIEW
- Du har gode kommunikationsevner og er flydende på dansk og engelsk – både mundtligt og skriftligt
Du interesserer dig for de nyeste trends inden for elektronik og har lyst til at deltage i både nationale og internationale udstillinger.
Derudover er du smilende og imødekommende og værdsætter godt kollegialt sammenhold.
Vi tilbyder
Vi tilbyder en stilling i et kompetent, rummeligt og trygt arbejdsmiljø. Vores organisation er flad og vi har korte beslutnings- og kommunikationsveje. Vi har fokus på både faglig og personlig udvikling af vores medarbejdere og prioriterer mennesket, både dem vi arbejder for, og dem vi arbejder med.
Vi samarbejder på alle niveauer, har tillid til hinanden og ser muligheder frem for begrænsninger. Vores medarbejderes forskellige kompetencer og erfaringer gør os i stand til at yde professionel og pålidelig rådgivning og service til vores kunder og samarbejdspartnere – både nationalt og internationalt.
Ansøgning
Hvis du kan se dig selv i jobbet, håber vi at modtage din ansøgning her hvor du beskriver, hvorfor vi lige netop skal ansætte dig – også selvfølgelig dit CV.
Vi indkalder løbende til samtaler, så send heller din ansøgning i dag end i morgen.
Vi har bedt Helle Høyen fra Human@work hjælpe os gennem rekrutteringsprocessen, som vil bestå af både samtaler og en styrkeanalyse.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Christian Møller på telefon 4029 0624.
Vi glæder os til at høre fra dig!